Udsnit af det første kort- og perspektivmaterialet som er ^ forsvundet, men eksisterer i en affotografering.


Jeg har fundet nogle billeder der bringer mig på sporet af digtene, kortet og tegningerne...
<

Mange af digtene blev formuleret medens jeg cyklede fra Jyderup station til mit atelier ved Saltbæk Vig i Nordvest Sjælland. Jeg havde solgt min bil og købt en cykel med stor lastkapacitet, en svensk militærmodel, som jeg kørte det sidste stykke vej på. Medens jeg cyklede forsøgte jeg mig frem ved at sige stroferne frem for mig.... så skrev jeg det ned når jeg var fremme.

Det endelige antal digte kom til at bestå af 34 stk......

Haiku
HAIKU-projektet er et gammelt projekt, fra omk. 2002, men aldrig færdiggjort, med en masse løse ender og ideer...heller aldrig præsenteret ud over et enkelt, se i ARKIVET, skuffe fra 2004, et haiku digt skrevet til min kone i anledningen af min søns fødsel.... Jeg burde skrive "haiku digt" fordi de er skrevet på min egen versefod; nemlig 4-6-4. Dette svarer til min daværende adresse i København hvor digtet således ville være: Peter Lunding - Islands Brygge 15 - København S. Den ide opstod fordi jeg havde lavet et stort kort, ca. 80 x 110 cm. af en tænkt by. Kortet var tegnet med rød farveblyant på brunt karduspapir. Nu forestillede jeg mig at jeg stod et eller andet sted i nogle afgrænsede områder 36 forskellige steder på kortet. Jeg malede med akvarel, blæk og farveblyant, hvordan jeg forestillede mig der så ud de pågældende steder på kortet. Alle var det steder jeg måtte tage ejerskab af som min bopæl. Derfor blev min adresse grundlaget for beskrivelsen af fortællingen.